Lake Titikaka

Vi tog en lille smuttur til Titikaka soeen paa vores vej til Bolivia. Soeen ligger faktisk baade i Peru og Bolivia, men de oer vi havde lyst til at besoege ligger paa Peru siden. De kalder dem de flydende oeer, men deres rigtige navn er Islas de Uros. De bestaar af 46 oeer bygget af siv efter en oldgammel teknik oens indianer udviklede for at slippe vaek fra slaveri de var underlagt paa land. Oeerne er 2m tykke man kan altsaa se at de flytter sig en lille smule hele tiden, og saa gynger de ogsaa naar man gaar eller hopper paa dem. Indianerne paa oen bygger alt af siv, baade og huse ogsaa!
Som afskedssang sang de "Vamos a la playa". Meget festligt :) Paa èn af de kunstige oeer havde de fiskeopdraet midt paa oen.
Vi tog saa til en anden oe, Isla Amantaní hvor vi boede hos en lokal familie. De var virkelig soede og gaestfrie. Forholdene var meget primitive, men der var bare saa hyggeligt hos dem. Om aftenen var vi til fest sammen med de lokale, hvor vi blev klaedt op i deres traditionelle toej.

Inkastien

Saa naaede vi endelig til den eneste rigtig planlagte destination paa hele turen; Inkastien. Det er en fire dages vandretur primaert langs oprindelig sti som Inkaerne byggede engang mellem 1200 og 1500 tallet. Turen endte ved Machu Picchu, som blev kaaret et at verdens syc vidundere i 2007. Den bliver ogsaa kaldt Inkaernes “lost city” da Spanierne ikke fandt den da de invaderede Peru. Af alle de andre Inka ruiner vi har set her i Peru, er der maaske kun 20% tilbage. Resten brugte Spanierne til at bygge sine egne huse. Inkaerne havde jo hugget stenene saa fint til, saa det var nemmere bare at bruge dem. Derfor var Machu Picchu en helt fantaskisk oplevelse, ikke mindst fordi vi maatte gaa en utrolig haard tur for at komme derhen. Vi var faktisk urtolig traette da vi naaede frem, som man maaske kan se paa de sidste billeder.

Dejlig at faa foedderne i koldt vand...

Her ser vi vores bomstaerke og seje baerere, der gik i forvejen for at saette telt op og lave mad.
Naar man skal stige fra 2.500 til 4.200 meters hoejde paa en dag er det noedvendigt med en lille snickers pause.
Endelig paa topppen, 4.200 m over havet.
Ikke alle havde det lige godt med hoejden.
For at vaere de foerste paa Machu Picchu stod vi op klokken 3 om natten og var da ogsaa de foerste i koen.
Ved solporten fik vi det foerste glimt af den tabte by.

Naar man har vaeret tidligt oppe kan man godt blive traet af guidens forklaringer...
Hele vores vandregruppe, der var med til at goere Machu Picchu til en endnu stoerre oplevelse :)

Cusco og omegn

Udsigt over Cusco
Torben og dyrene:

Forskellige inkaruiner

Hvorfor bruge moertel, hvis man er god til at laegge puslespil?

Den oprindelige befolkning:

Vores venner Miriam og Henrik fra Holland

Lama paa afveje: